H2Energy Europe

H2 Energy blev etableret i 2014 med visionen om at spille en aktiv rolle i kampen mod klimaforandringer. Målet er at gøre brint fra vedvarende energi til en grundpille i vores energisystemer. H2 Energy blev grundlagt i Zurich, Schweiz, og trækker på mange års erfaring med brintproduktion, fremstilling og opstilling af brintpåfyldningsstationer samt udvikling af brintlastbiler.

H2 Energy er i gang med at bygge et 1GW-brintanlæg i Esbjerg, og de har netop købt en byggegrund i Taulov ved Fredericia til distribution af brint fra Danmarks midte. H2 Energy forventer, at brintrørføringen fra Esbjerg til Fredericia snart kan transportere brinten, og H2 Energy mener, at Taulov er et af de bedste steder i Danmark til at skabe rammerne for integration af forsyning, produktion og distribution af grønne brændstoffer. Trekantområdet er ligeledes under etablering som Danmarks nye centrum for grøn energi – H2 Energy vil gerne være med til at skubbe yderligere til ambitionen om at gøre Trekantområdet og Fredericia til knudepunkt for den grønne omstilling af transportsektoren.

Besøg partner website